WorkShop – Medlemsarrangement

Denne begivenhed varer fra 8 februar 2025 indtil 9 februar 2025. Det optræder næste gang den 8. februar 2025

  • Kommende datoer:

Snugglere og beskidt tango

Seminar med Morten Wadstrøm og Trine Bjørnild

Them Bibliotek og Medborgerhus
Røllikevej 3 · Them

Lær at bruge din tango på en milonga

Tango er en social begivenhed, hvor vi mødes, danser med hinanden og snakker.
Og for at vi kan væresammen i flere timer, mens vi danser med hinanden på kryds og tværs,
er der nogle ting, der virker bedre end andre.
Det er dem, Trine og Morten vil fokusere på over 4 workshops i weekenden 8.-9. februar.

Trine og Morten sætter jeres tango ind i en milongakontekst, hvor de vil genstarte jeres tango,
så der bliver færre trin og mere fokus på, hvordan I danser.
Det er ikke et krav, at I danser i tæt dansefatning, men I opfordres kraftigt til at prøve det.
Desuden arbejdes der med partnerskift.

For Trine og Morten er det vigtigste i tangoen: 1. Kontakt, 2. Musik, og 3. Teknik,
prioriteret i den rækkefølge, sammen med de sociale regler, der er på mange milongaer.
Når de selv træner, er det ud fra de ting, og derfor er det også naturligt
at dele dette seminar op på samme måde.

Lørdag
Velkommen
Kort velkomst med præsentation af seminarets indhold og opbygning.

13.30-15.00 workshop 1 – genstart , teknik.

Inden for tangoverdenen er der tradition for, at man lærer tangoen ved at lære at lave figurer.
Det kan være en udmærket ide, men hvis dit hoved er fuldt af hvilke trin,
du skal lave i en figur, når du danser, så kan du ikke også mærke kontakten med den,
du danser med, hvad musikken inviterer dig/jer til at lave,
den teknik du skal mestre for at formidle din dans til den, du danser med, og sidst men ikke mindst,
danse med de andre par, der er på gulvet omkring dig.

Denne workshop og den næste handler om at genstarte din tango, så de trin, du tager,
bliver enkle, så du kan fordybe dig i teknikken, musikken og i kontakten med den, du danser med.

15.30-17.00 workshop 2 – Milongaen

For Trine og Morten er et af formålene med at lære at danse tango at blive gode
til at danse sammen med andre på milongaer.
Det er noget, man skal træne, og på flere events er det et krav, at du mestrer de sociale regler,
der er, når man danser på milongaerne.

I den foregående workshop blev der arbejdet med at gøre din tango mere enkel,
hvad angår dine trin, for at give dig mere overskud til at gøre dig mere tydelig i din rolle,
bruge musikken og holde kontakten.
Det, sammen med sociale regler, trænes i den her workshop.

Søndag

13.30- 15.00 workshop 3 – introduktion til tangoens historie i europa og typer af events.

Denne workshop bliver en introduktion til tangoens historie i Europa og typer af events,
såsom almindelige milongaer, festivaler, maratons og encuentros.
Trine og Morten vil fortælle om scenetango og social tango, hvad forskellen mellem dem er,
og vise billeder/ video fra de forskellige events.
Denne workshop har karakter af et foredrag, men der kan være enkelte øvelser indlagt.

15.30-17.00 workshop 4 – genstart, kontakt og musikalitet

Denne workshop bliver en introduktion til tango-musikken og til, hvad kontakt er.
Der laves en overordnet gennemgang af tangomusikkens historie,
og hvilke elementer i tangomusikken vi danser til.
I kommer til at arbejde med nogle enkle rytmiske øvelser og udover det,
så introduceres I til, hvad kontakt er i tangoen.

Underviserne
Trine og Morten har mere end 10 års erfaring som undervisere og arrangører.
De sidste år har de rejst i Europa og Norden og deltaget i festivaler, maratons og encuentros.
De har danset stort og åbent, men er i dag passionerede close embrace dansere,
der blandt andet ynder at køre til Hamborg for at danse på milongaer som ”La Yumba” og
”El Abrazo”, hvor Morten også har spillet som DJ.

Tilmelding:

Du tilmelder dig hele kurset via mail til
tango@tangosilkeborg.dk

Betaling:

350 kr. pr person
MobilePay 25156 eller
Til konto 5347 0243025

Kurset kræver medlemskab af Tango Silkeborg.

Forplejning:
Der serveres kaffe/the frugt i pausen
Husk: Milonga lørdag aften

← Tilbage til kalender

 

tangosilkeborg.dk © 2025   prod.: 1HG.dk

Argentinsk Tango Silkeborg
Vestergade 74
8600 Silkeborg
tango@tangosilkeborg.dk

www.tangosilkeborg.dk