Workshop for medlemmer maj-juni 2020

Denne begivenhed varer fra 13 maj 2020 indtil 10 juni 2020. Det optræder næste gang den 13. maj 2020 19:00

  • Kommende datoer:

Nærvær og ordløs kommunikation:
Kontakt og kommunikation i dansen,
ved Else Najbjerg


”jeg kan ikke mærke, hvad du vil…!”
”du gør ikke, som jeg vil…!”

 

Vi har alle sammen oplevet det –

Misforståelser; ikke at kunne mærke eller forstå sin dansepartner; at bumpe inde i et andet par på gulvet;
at være alt for optaget af sig selv; mase på med at blive en god danser…..

Derfor er formålet med denne/disse workshops at fokusere på kontakt:
Egenkontakt og kontakt til den anden – og i sidste ende – til gulvet/gruppen.

Fundamentet for en god tangooplevelse er egentlig bare at give slip på den gode vilje,
de mange ønsker og forventninger til både sig selv og hinanden.

Derfor skal vi – med en legende tilgang – arbejde med stabilitet og jordforbindelse i kontakten,
som udgangspunkt for at kunne skabe dynamik og bevægelse i dansen.

 

Vi skal lege og øve og eksperimentere med

At skabe kontakt og være i kontakt med sig selv, gulvet, partneren
og til gruppen/dansegulvet, så det føles godt, trygt og i flow,

At være åben og parat på samme tid – fordi der altid sker noget, jeg ikke regner med,
hvilket jo er tangoens grundvilkår.

Vi skal lege med kropsbasis, fokus og nærvær i kontakt og forbindelse med både sig selv,
den anden og de andre. Herudover skal vi helt konkret øve ovenstående fokus
i forskellige “alteraciònes” (retningsskifte).

En alteraciòn er et enkelt og elegant indslag, som giver dynamik og variation i dansen og på dansegulvet,
men som kræver nærvær og god kommunikation.

 

Praktiske oplysninger

Workshoppen er for alle medlemmer af Tango Silkeborg uanset niveau. Max. 12 par.

Disse workshops planlægges som en sammenhængende serie,
men det er dog muligt at deltage i en enkelt eller to.

Workshops afvikles på flg. datoer: 13.05., 27.05. og 10.06, kl. 19-21, i Lunden Sal 1.
Deltagerbetaling: 50 kr. pr. person pr. workshop.

Tilmelding via hjemmesiden senest 1. maj.

← Tilbage til kalender

 

tangosilkeborg.dk © 2020   prod.: 1HG.dk

Argentinsk Tango Silkeborg
Vestergade 74
8600 Silkeborg
tango@tangosilkeborg.dk

www.tangosilkeborg.dk